Stress er et komplekst begreb og dækker over mange betydninger. Det er en reaktion, der sker på baggrund af en eller flere belastninger, der kan lede til andre sygdomme og i sidste ende kan føre til en sygemelding. Stress opstår, når der er en ubalance mellem de krav, man selv og andre stiller til en, og de ressourcer man har til rådighed. Man kan se stress som en tilstand af frustration og demotivation, der over længere tid kan føre til både psykiske og fysiske helbredsmæssige problemer. Det kan både ske som følge af belastninger i arbejdslivet og privatlivet.
Man opdeler typisk stress i kortvarig og langvarig stress. Kortvarig stress opstår i pressede situationer, når man føler sig overbelastet, men kan faktisk være hensigtsmæssig og hjælpe os til at få arbejdsopgaverne gjort og øge vores koncentration. Derfor er kortvarig stress ikke decideret farlig, men kan blive det, hvis stressen forekommer over en længere periode og altså bliver langvarig. Hvis man har stress i flere uger eller måneder er det langvarig stress, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet og ens velbefindende. For at komme den langvarige stress til livs kræver det nemlig bearbejdelse og restitution. Det kan ske ved at acceptere at man er stresset og se nærmere på hvorfor man er stresset, hvorefter man holder en pause ved fx at blive sygemeldt. Langvarig stress kan fx føre til hjertekarsygdomme, blodpropper og depression.
Arbejdsrelateret stress er, som ordet udtrykker, en reaktion på baggrund af fysiske eller psykiske belastninger i arbejdet. Det kan skyldes forskellige årsager på tværs af forskellige individer, virksomheder og brancher. Eksempler på forskellige årsager kan være et konstant tidspres, urealistiske krav til arbejdet, minimal indflydelse i arbejdet og mangel på støtte fra kolleger og ledelse. Disse er alle faktorer, der bør blive afdækket i arbejdspladsens APV.
Stress kan defineres og opfattes forskelligt, og er en årsag til at begrebet er komplekst. Vi oplever også stress forskelligt og det afhænger bl.a. af vores individuelle copingstrategier, som er måden vi reagerer på og håndterer stressen. Dog er man i litteraturen blevet enige om at stress opfattes, som følgende tre elementer:
Kilde: Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/da/Viden/Mental-sundhed/Stress
Symptomer på stress kommer ofte gradvist og bliver værre jo længere tid, man ikke får det bearbejdet. Der er forskellige symptomer på stress, ligesom der er forskellige opfattelser af stress. Der er både fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som kan optræde alene eller samtidig, og kan opstå i større eller mindre grad over længere eller kortere tid. Tit er man som stressramt ikke selv opmærksom på symptomerne, og det er i højere grad ens nærmeste, som lægger mærke til symptomerne.
Symptomer, som man skal være opmærksom på, særligt flere af dem samtidig, kan være:
Har du stressede medarbejdere og ønsker råd til vejledning?
Få 5 gode råd til vejledning af stressede medarbejdere.
Stress er desværre et stort og stigende problem i de danske virksomheder, som kan have store konsekvenser for de enkelte stressramte, deres nærmeste og de virksomheder, som de er ansat i. Derfor er det for alle parter en god ide at forebygge stress, og heldigvis kan man forebygge mange former for arbejdsrelateret stress. Dog kan arbejdsrelateret stress i nogle erhverv desværre være en uundgåelig del af arbejdet.
Det er arbejdsgiveren, som har ansvaret for at sikre et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere ikke rammes af stress. I forebyggelsen af stress, særligt i forebyggelsen af stresssymptomerne, er det oplagt, at arbejdsgiveren udarbejder nogle indsatser. I udarbejdelsesprocessen kan man tænke en systematik ind med følgende punkter:
I forebyggelse af stress kan man derudover også inddrage Karaseks krav-kontrol-model, der fokuserer på balancen mellem de krav, som medarbejdere stilles overfor i deres arbejde, og graden af kontrol (indflydelse i arbejdet og udviklingsmuligheder), som medarbejdere har i deres arbejde. Hvis medarbejdere stilles over for høje krav, og samtidig har en lav grad af indflydelse, kan det resultere i mistrivsel og i værste fald stress. Men hvis de høje krav kombineres med en høj grad af indflydelse og udviklingsmuligheder, altså at medarbejdere har mulighed for at selv at kontrollere deres arbejde, vil det kunne føre til stor motivation og resultere i trivsel og vækst. Dette illustreres i følgende krav-kontrol-model:
Med data fra et DPQ-Arbejdspladsskema, der omhandler det psykosociale arbejdsmiljø, kan man opstille en matrice. Denne er baseret på krav-kontrol-modellen, men er med plots af de enkelte teams og/eller afdelinger på baggrund af teamets/afdelingens oplevede kontrol og krav. Derigennem kan man få et overblik over, hvilke teams/afdelinger, der har arbejdsforhold, som der bør ændres i for at forebygge stress. Stressmålingen måler således om der er risiko for at udvikle stress i de enkelte teams/afdelinger. Målingen kan også udmøntes i segmenter baseret på matricen, således at man kan se, hvilken andel af medarbejderne, der ligger i det røde felt og er i fare for at udvikle stress.
Hvis du har behov for hjælp til udarbejdelse af en stressmåling i din virksomhed, kan du kontakte en af vores konsulenter og høre mere.