Formålet med fritekstanalyse er kort og godt at omdanne et åbent spørgsmål til et lukket spørgsmål, med det formål at kunne lave statistik på det.
Åbne spørgsmål er brugbare når man ønsker en ren måde at stille spørgsmål til sine respondenter, uden valgmuligheder. I et åbent tekstfelt kan respondenter skrive og komme med forslag, uden at det er begrænset af afkrydsningsmuligheder. Det er en rigtig god spørgsmålstype. Men den har bare den ulempe, at man ikke kan lave statistik på baggrund af fritekster.
Vi ønsker alle at få mest ud af de besvarelser vi har fået ind som åbne besvarelser og i visse tilfælde kan det være en god idé at omdanne de åbne besvarelser til statistik.
Med fritekstanalysen omdanner vi åbne spørgsmål til lukkede spørgsmål via oprettelse af svarkategorier, sådan at vi kan lave statistik på besvarelserne.
Hovedårsagen er, at resultater fra en defgo undersøgelse typisk skal videreformidles. Eksempelvis via Powerpoint, Excel eller via Online-præsentation til personer, der sidder som afdelingschefer eller i en overordnet ledelse, og skal have resultater fra analysen i undersøgelsen.
Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at videreformidle åbne spørgsmål ved at videresende et større antal åbne fritekstsvar videre til organisationen, som skal læses enkeltvis. Det er langt mere effektivt at én person analyserer alle fritekstsvar med fritekstanalysen i defgo, og rubricerer friteksterne i kategorier. Dette kan nemlig videreformidles som et kompakt billede af hvad respondenterne har givet udtryk for i deres besvarelser. Hvilke forslag der er indsendt, og indenfor hvilken kategori forslagene rubriceres indenfor.
Forløb for tekstanalyse:
Bemærk at vi har lavet en videoguide til at bruge spørgsmålstypen "Fritekst". Se mere på videooversigen.
Vi kan nu gå videre med selve forberedelsen til tekstanalysen.
For det første er det en god idé hvis du allerede kender defgo på forhånd. Dvs. du ved hvordan man opretter et spørgeskema og indsamler besvarelser til dannelse af analyse i defgo.
Når du har oprettet et spørgeskema og derefter lavet en rapport med besvarelserne, kan du oprette en såkaldt kodeplan.
Læs et rimeligt udsnit af besvarelserne igennem, og inddel besvarelserne kategorier/grupper som du selv vælger.
Lad os sige du har lavet en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, hvor respondenterne arbejder i en virksomhed, og skal give svar på hvad kantinen kan gøre bedre.
Her er det vigtigt at du laver kategorier som du kan inddele forskellige forslag i. Det kan være en nøjsom proces, men med lidt øvelse bliver det nemt at spotte hvilke forslag, der kan overføres til hvilken kategori.
Husk at lukke undersøgelsen når du er klar med din kodeplan, da du ikke kan kode de åbne besvarelser før undersøgelsen af afsluttet.
Nu er du klar til at kode åbne spørgsmål, og du kan oprette kategorierne i tekstanalysen i defgos indbyggede tekstanalysesystem.
Med systemet får du nemt adgang til alle respondenters svar. Du kan sortere på fritekster, og kode respondenters svar til et målspørgsmål. Målspørgsmålet er med andre ord den kategori du har oprettet for det pågældende kildespørgsmål.
Søg og filtrer på ord, kod de spørgsmål du vælger ved at overføre dem til målspørgsmål (kategori). Det er faktisk ret enkelt og nemt at gå til.
Med kodningen har du samtidig oprettet et nyt spørgsmål i din undersøgelse, der får titlen ”Kodet” og så din valgte titel. Besvarelser for det nye kodede spørgsmål, vil vises i en analyserapport på linje med alle andre spørgsmål i din undersøgelse.
Nu hvor det nye tekstanalysespørgsmål er tilføjet din undersøgelse, vil alle besvarelser du har rubriceret i nye kategorier fremgå i en analyserapport, som herefter kan fremvises i en pæn og struktureret form for modtageren i organisationen.