En fejlmargin indeholder den maksimale forskel på et parameter for den virkelige population og et estimat baseret på stikprøveundersøgelsen. Kort sagt kan man sige at fejlmargin er, hvor mange procent stikprøven afviger fra den virkelige population.
Det er langt fra sikkert, at dine spørgeskemaresultater vil afspejle den population, som du undersøger 1:1, men du kan få en forståelse af hvor tæt resultaterne er på virkeligheden, ved at udregne fejlmarginen for undersøgelsen.
For at give fejlmargin mening i en større sammenhæng, skal det kvalificeres med et sandsynlighedsudsagn i form af et konfidensniveau.
Bemærk: Det er her vigtigt at adskille konfidensinterval, konfidensniveau og fejlmargin fra hinanden. Læs gerne mere om de forskellige parametre her:
Stikprøve.
Her er et eksempel til at forklare forskellen.
En meningsmåling viser, at 50% af vælgerne vil stemme på den nuværende statsminister. For at indikere kvaliteten af målingens resultat,
tilføjes der en fejlmargin på 5% med et konfidensniveau på 90%. Dette betyder, at hvis undersøgelsen gentages med mange forskellige prøver,
så vil den sande procentdel af personer, der vil stemme på statsministeren, falde inden for fejlmarginen på 5% i 90% af tiden.
Jo større meningsmåling, des mindre fejlmargin. For at halvere fejlmarginen skal antal svar i meningsmålinger øges 4 gange. I de fleste tilfælde anvendes en meningsmåling på 500 eller 1000 svar for at få en acceptabel usikkerhed i undersøgelsen og en repræsentativ meningsmåling.