Gode råd om spørgeskemaundersøgelser
Spørgeskema

Det gode spørgeskema

Måske har du i længere tid taget tilløb til at invitere dine respondenter og mangler at konkretisere din undersøgelse?

Har du lavet en afgrænsning af dit emne, og er du sikker på at dine spørgsmål kan hjælpe dig på vej?

For hvad er de gode spørgsmål der giver dig de svar som besvarer din problemstilling bedst muligt.

Hvad enten du skriver opgave på Gymnasiet, Universitetet eller undersøger trivselsforhold på arbejdspladsen gælder de samme huskeregler. De vigtigste ting at huske på, når du formulerer dine spørgsmål er:

  1. Spørgsmålene skal afdække det, man ønsker at undersøge
  2. Spørgsmålene skal være tilpasset målgruppen
  3. Kun ét spørgsmål ad gangen
  4. Ingen ledende spørgsmål
  5. Ingen svære/uforståelige ord (fagudtryk, slang, tekniske betegnelser)
  6. Ingen dobbelt-negationer
  7. Ikke alt for lange spørgsmål

Det er værd at bemærke, at disse huskeregler er gældende for kvantitative interviews, og ikke stemmer overens med kvalitative interviewteknikker. En kvalitativ undersøgelse kan måle eller veje noget, som er svært at tælle, f.eks. følelser, og kræver en kvalitativ metode.

Derimod vil en kvantitativ undersøgelse analysere data fra et større antal respondenter og fremvise resultater i statistik. Dermed bekræfter eller afkræfter du en teori eller problemformulering, hvor alle respondenter får mulighed for at svare på de samme spørgsmål under samme vilkår.

Lad os gå i gang med afgrænsning af spørgsmålene.

Inden man går i gang med at lave sine spørgsmål, er det vigtigt at være helt skarp på, hvad man ønsker at undersøge.

Hvis man ønsker at undersøge den generelle tilfredshed med kantinen, må man definere, hvad det er for nogle parametre, der skal være med i undersøgelsen (er det f.eks. kun maden man ønsker at spørge ind til, eller også betjeningen, prisen og rengøringen?).

Du skal med andre ord opstille relevante parametre for god trivsel på arbejdspladsen. For det er jo hvad du måler ikke sandt?

Hvis du ikke er skarp på dette punkt, vil resultaterne af undersøgelsen være tilsvarende uden fokus. Et andet eksempel kan være fra skolekantinen hvor allergikere kan være vigtige at spørge: ”Mener du at madudvalget for glutenallergikere er tilstrækkeligt?”. På den anden side kan det også være vigtigt at få tilbagemeldinger på respondenternes mening om spørgsmålet, og det kan være nødvendigt at indsætte et fritekst felt, for at få forslag til forbedringer af madudvalget for glutenallergikere.

Når du har opstillet de relevante parametre, er vi klar til at gå videre til indramning af målgruppen for undersøgelse.

Det er svært at formulere gode spørgsmål, hvis ikke du ved, hvem du formulerer dem til. For at få et realistisk billede af din målgruppe, må du stille dig selv nogle spørgsmål.

Er undersøgelsens respondenter vant til læse, eller skal jeg tage hensyn til læsevanskeligheder i sit valg af ord og sætningsopbygning?

Er der særligt følsomme områder hos målgruppen (f.eks. politiske hensyn)?

Er målgruppen en blandet eller homogen størrelse?

Informationer om respondenterne i målgruppen er vigtige. Undersøgelsens resultater og den viden som skal hjælpe respondenterne i fremtiden, er nemlig afhængig af præcise og konkrete svar, som kan afhjælpe evt. misforståelser i kommunikationen imellem afsender og modtager.

Det giver ingen mening hvis dine spørgsmål er tilrettelagt personer, der ikke spiser kød, mens målgruppen rent faktisk er kødspisere. Modtagerne bliver provokeret ved tanken om en kæmpe salatbuffet i kantinen, uden den sædvanlige lasagne.

Nu er du forhåbentlig allerede i gang med at formulere dine spørgsmål, og arbejde dig ind på din målgruppe.

Det er godt at holde afstand til respondenterne, da et spørgsmål nemt kan virke ledende, og virke som om du ønsker et specifikt svar fra din respondent.

Derfor må du være objektiv, sætte dig i respondents sted og være neutral i din formulering af et spørgsmål. Det kræver at du glemmer al viden om dine respondenters baggrund, og lader som om I lige har mødt hinanden for første gang.

Hvis det virker som en uoverkommelig opgave, kan du altid bede en bekendt om at læse dine spørgsmål igennem for at tjekke, om du er kommet til at skrive nogle af dine egne holdninger ind i spørgsmålene.

”Er din leder god til at give og modtage feedback?”

Hvorfor er det et dårligt spørgsmål? Fordi du kun skal stille ét spørgsmål ad gangen, og ikke spørge om to ting på én gang. Respondenterne kan ikke svare præcist på tvetydige spørgsmål, og lige så snart der står ”og” i dit spørgsmål bør alarmklokkerne ringe, og du bør overveje, om du er i gang med at spørge om flere ting på én gang.

Svære/uforståelige ord som f.eks. fagudtryk, slang eller tekniske betegnelser bør også undgås.

Fagudtryk, slang, tekniske betegnelser og mange lange ord kan gøre spørgsmålene svære at forstå.

Det er derfor vigtigt, hvis det er muligt, at undgå at bruge den slags ord (medmindre de passer præcis til respondentgruppen).

Den tekniske del af kommunikationen er mindst lige så vigtig som resten af spørgeskemaopbygningen. Hvis respondenterne ikke forstår spørgsmålene korrekt, kan deres svar i værste fald være ubrugelige. Et eksempel på forkert kommunikation er for lange spørgsmål.

Hvis der bruges for mange ord til at forklare et spørgsmål kan respondenten begynde at tvivle på hvad der spørges om. Lad dermed respondenten kunne svare så enkelt så muligt på spørgsmålene.

Situationen svarer til en normal interviewsamtale, hvor afsenderen af sit spørgsmål når at indkredse og afgrænse spørgsmålet i sådan en grad, at svaret næsten er givet af sig selv.

Hvis der er ord i spørgsmålet, som er nødvendige at definere, kan definitionen af ordet skrives afskåret fra spørgsmålet. Derudover kan skærmbilleder med rene forklaringstekster også bruges, så forklaringen ikke forstyrrer læsningen af spørgsmålet. Du kan også arbejde med at have skærmbilleder med rene forklaringstekster, hvis der er noget respondenten er nødt til at vide i forbindelse med undersøgelsen. Så forstyrrer forklaringerne ikke læsningen af dine spørgsmål.

Til sidst kan du med fordel gennemgå alle spørgsmål for dobbelt-negationer. Formuleringer som ”Jeg føler aldrig, at jeg ikke bliver mobbet” er bandlyst når du laver dine spørgsmål.

defgo chart

Prøv defgo gratis, nu!

Gratis support
altid klar til at hjælpe

defgo support Online chat

T. 888 21 889

(åben 8.30 til 16.00, fredag 8:30 til 15.00)

Skriv til os: eller benyt vores Kontaktformular til support

© 2020. All rights reserved. Cookiepolitik

Forhandles af